dec 25

Medio 2004 indledte Kort & Matrikelstyrelsen en intern undersøgelsesproces med henblik på udskiftning af en række ældre IT systemer, som understøttede de kunderettede processer.

Da vi besluttede at gå videre og udarbejde en mere detaljeret kravspecifikation valgte vi at benytte Erik Hendriksen, SEDNA A/S, som vores rådgiver. Erik har siden rådgivet om og bidraget til udarbejdelse af selve kravspecifikationen og fasen frem til valg af leverandør.

Vi har nu valgt vores fremtidige CRM leverandør, og vi har desuden valgt at fortsætte samarbejdet med Erik Hendriksen, som fortsat skal fungere som uvildig rådgiver og dermed være med til at sikre en succesfuld implementering af det nye system.

Vi kan anbefale Erik Hendriksen, SEDNA A/S, som en kompetent sparringspartner i forbindelse med implementering af CRM.

Marianne Folner, Souschef
Kort & Matrikelstyrelsen
Markedsområdet

Om Kort & Matrikelstyrelsen
Kort & Matrikelstyrelsen er en del af Miljøministeriet og er infrastrukturvirksomhed på kort og geodataområdet. Styrelsen samarbejder med offentlige myndigheder, virksomheder og organisationer om brug af topografiske, matrikulære og maritime data. Styrelsen forestår det danske matrikel- og landinspektørvæsen.

Læs mere om Kort & Matrikelstyrelsen på vores hjemmeside ved at klikke her