Search
 

Pas nu på

CRM er IKKE IT. CRM er, som nævnt andet sted på mit web-site, en kundestrategi. Måden vi ønsker at behandle vores kunder på.

Ikke fordi CRM skal gøres til en videnskab, for det er det ikke. Jeg tror, at de fleste virksomheder har en CRM strategi, som kort går ud på, at kunderne skal behandles med respekt og serviceres på en god og fornuftig måde.

Kan der så være forskel på, hvordan vi skal servicere og behandle kunderne. Ja! bestemt kan der det. Der kan være stor forskel. Skal vi bruge tid på de kunder, som vi ikke tjener penge på? Skal vi bruge mere tid på de kunder med stort potentiale, eller skal tiden anvendes på de kunder, som køber stort ind hos os?

Endnu flere spørgsmål kan vi stille os selv i den CRM strategi, som enhver virksomhed bør definere.

Her kommer CRM værktøjerne så til hjælp. De kan være med til at dokumentere, hvor vi skal anvende tiden, hvor vores medarbejdere arbejder mest hensigtsmæssigt – og med hvilket resultat og kvalitet.

Virksomhedernes største aktiv er deres medarbejdere. Deres tid er en begrænset ressource, og derfor skal den anvendes optimalt og på de kunder, som vi ønsker at understøtte i vores strategi.

Men tro ikke at blot man anskaffer et CRM system, så lykkes alt. Det gør det ikke, og der er utallige af eksempler på virksomheder, som ukritisk har haft denne holdning.

Her anvender jeg igen mit slogan – ”CRM du ikke kan holde fingrene fra”. Det er så vigtigt, at det rigtige system anskaffes, implementeres korrekt og løbende vedligeholdes og udbygges i takt med, at jeres organisation og markedsvilkår ændres.

Vil du vide mere, så ring til mig på +45 20 29 88 86 eller skriv en mail på ehe@sedna.dk

Testimonials

Når det drejer sig om CRM og den praktiske implementering i en salgsorganisation, så er Erik den rigtige at ringe til.

Peter Kristensen
CEO EnergiMidt Handel A/S

Første gang jeg mødte Erik var på et salgskursus, hvor han præsenterede et CRM produkt. Erik er en meget tillidsvækkende person og oversælger aldrig.

Henrik Christensen
'Virtual' CEO at Jobbsafari